Log ind

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Kurt Petersen

Direktør

Telefon44483434

Emailmail@kupet.dk

For mig er børnene og deres fremtid det dyrebareste. I en tid med flugt mod Europa, store klimaforandringer og den 4. industrielle revolution, kan vore børns fremtid se dyster ud. Det er nemt at miste troen på, at vi kan skabe et godt liv for dem.

Når jeg alligevel tror på fremtiden, er det fordi jeg ved, at de friheder vi har i dag, er skabt af de handlinger og det mod, generationer før os har udvist. Vi har en erkendelse af, at i morgen kan blive bedre end i går og vi ønsker, at give et bedre samfund videre end det vi fik i arv af vores forældre.

Når verden forandrer sig med den hast, vi er vidner til nu,  hvordan så tage hånd om fremtiden? Ja, det begynder først og fremmest med tillid til mennesker. Ikke frygt, men vilje til, at skabe en fremtid med lige muligheder for alle. Derfor må vi se nutidens udfordringer med de kommende generationers øjne og satse masivt på vores børn og på uddannelse.

For uddannelse beriger os og giver os indsigt og udsyn. Uddannelse gør os stærke og kyndige nok til, at gribe nutiden og gøre fremtiden til vores. Det vigtige er ikke, om uddannelsen er lang eller kort, men at den stiller os bedre i livet og åbner verden for os. Derfor er uddannelse svaret på vor tids udfordringer og broen til en lys fremtid. Børn og uddannelse er min 1. prioritet.

Kurt Petersen er ny byrådskandidat for RV i Furesø Kommune.

Kurt Petersen er uddannet inden for handel og IT og har desuden efteruddannet sig i bl.a. virksomhedsledelse og projektledelse. Han arbejder til dagligt som kommerciel direktør for en IT-virksomhed. Han har tidligere haft flere lederstillinger i det private erhvervsliv.

Kurt Petersen er desuden formand for boligforeningen HVA/Højlundshusene (73 huse) og organisationsbestyrelsesmedlem i Hareskov-Værløse Andelsboligforening (HVA).

Privat er han bosat i Værløse, har 3 udeboende børn og bor sammen med Merete Juhlin.