Kultur | Furesø Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Furesø Radikale Venstre

Kultur

Radikale Venstre ønsker et mangfoldigt kulturliv, som udfordrer vores måder at tænke på, fremmer kreativiteten, og styrker sammenhængskraften i samfundet. For kultur kan ikke opgøres i penge. Kultur handler om mennesker og mellemfolkelig forståelse.
Fortiden må ikke kidnappe fremtiden
Dansk kultur er dynamisk, og bør tjene som inspiration. Den udvikler sig hele tiden, og har altid gjort det, for verden omkring os udvikler sig. Det påvirker naturligvis kulturen – med nye udtryksformer og nye ideer. Heldigvis.
 
Vi må ikke lade fortiden kidnappe fremtiden. Bevarelse af kulturarven er vigtigt, for vi skal lære af historien. Men den må ikke hindre nytænkning. Historien skal inspirere udviklingen, så resultatet bliver det bedste for netop os.
 
Kulturen skal have frie rammer
Radikale Venstre arbejder for, at kulturen får gode betingelser. Derfor er vi tilhængere af statslig kulturstøtte. Bl.a. til moderne formidling af vores fælles kulturarv og støtte til dansksproget teater, litteratur, film og musik. De statsstøttede kulturinstitutioner har et ansvar for at nå bredt ud. Samtidig skal vi blive bedre til at dele vores erfaring og viden med hinanden – og med resten af verden.
 
Folkeoplysningen og folkehøjskolen skal have gode rammer, så de er i stand til at tage tidens udfordringer op. Danmarks rolle i verden er under forandring, og vi skal se os selv som medborgere i nationalstaten, unionsborgere i EU og som verdensborgere i det globale samfund.
 
Et mangfoldigt mediebillede og et stærkt civilsamfund
Vi ønsker et mediebillede, der er kendetegnet ved pluralisme, tilgængelighed, oplysning, kritisk journalistik og kvalitet i bredeste forstand. Derfor arbejder vi for stærke public service-tilbud, som skal virke side om side med markedet og de kommercielle aktører.
 
Idrætten skal fortsat spille en væsentlig rolle i alle borgeres tilværelse. Fra børnene er ganske små til de ældste årgange. Det bidrager med fællesskab, foreningsliv og bevægelse, og understøtter sammen med kunst og kulturliv et stærkt demokratisk civilsamfund med initiativlyst og kreativitet.